Tid i markedet betyder mest – 2022 edition

Mange investorer tror de kan time markedet. Tror på at de kan købe billigt og sælge dyrt – eller i omvendt rækkefølge. Det er dog en svær øvelse og du har faktisk også markedet imod dig, hvis du går ud af markedet for at købe billigere senere.

En god ven af huset har efterlyst en ajourført version af en analyse og video fra efteråret 2019, han ofte bruger i sit arbejde. Da jeg også selv har haft lyst til at hælde de sidste to års data i reagensglasset, har jeg nu taget mig sammen og genbesøgt analysen og denne gang kigget på data for danske aktier (OMX C20) fra januar 1997 og frem til 30. december 2022. Det er altså en periode, der indeholder dot-com-krisen og finanskrisen, og sikkert også andre kriser, som vi ikke længere kan huske. Datasættet indeholder også corona og Ruslands invasion af Ukraine.

Alligevel viser afkastene, at aktier er gode at investere i – især hvis man lader tiden arbejde for sig. Med 1 års tidshorisont viser historikken, at man har 68 % sandsynlighed for at få positivt afkast. Med 10 års tidshorisont er vi oppe på 96 % sandsynlighed for positivt afkast. Og det trods datagrundlaget indeholder store betydningsfulde kriser.

Tør du gå ud af aktier?

2022 var for mange et dårligt investeringsår. For de sidst ankomne investorer, var det også første år med negative afkast på aktier. Det kan give investorer blod på tanden til måske at forfølge en mere aktiv investeringstaktik, hvor markettiming af ind- og udgange af markedet inddrages i stedet for køb og behold-strategien. Det lyder som en god ide, men det er som bekendt svært at spå. Især om fremtiden.

Time In The Market Beats Timing The Market – Almost Always

Ken Fisher

Som tallene viser, er trenden generelt op på aktier. Det vil derfor være at gå imod trenden og derfor med stor risiko at gå ud af markedet. Se med her:

I denne video fortæller jeg om de følelser du risikerer at kæmpe med, hvad enten du får ret eller ej, hvis du går ud af markedet:

Disclaimer:

Investering kan være behæftet med risiko, og materialet på denne blog kan ikke betragtes som en anbefaling om at købe eller sælge. Kommentarer og analyser er baseret på informationer, som Hulemandens finder pålidelige, men vi påtager os ikke ansvar for disse informationers rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af informationer eller vurderinger indeholdt i anbefalinger og analyser. Læsere opfordres til selv at analysere og undersøge materialet på bloggen med hensyn til pålideligheden af kilden og fortolkninger og antagelser.

Få mail når der er nyt​

Podcast om investering

  • Investeringsbogen Naar Hulemænd investerer

    Investeringsbog: Når hulemænd investerer

    kr. 149,00kr. 199,00
    Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page