Investorpyskologi på Jyske Invest TV

jyske-invest-investorpsykologi-jens-balleFølelserne får tit lov til at bestemme – også når vi investerer. Det har jeg talt lidt om hos Jyske Invest fra et casino i København.

At drive forretning handler om to ting. Så er det næsten lige meget, hvilken type forretning man er involveret i. Fælles gælder, at det handler om at:

  1. Købe billigt
  2. Sælge dyrt

Men det kan være svært at gøre i praksis, for når noget er billigt tror vi ofte det bliver billigere. Og når noget er dyrt tror vi det bliver dyrere og har lyst til at købe.

Hvis man lader følelserne styre investeringer risikerer man at ”komme ud af takt” og løbe efter markedet.

Små gevinster og store tab

Vore hjerner er kodet til at undgå smerte og søge glæde. Faktisk får det langt de fleste til at føle at tab gør dobbelt så ondt som gevinster glæder. Det får os til at tage små gevinster og store tab. Vi tager gevinsterne fordi vi frygter at de er væk i morgen. Omvendt vil vi ikke tage tab fordi vi også håber de er væk i morgen. Det er de dog sjældent – faktisk har de det med at vokse, hvilket fører til at vi ender med at realisere store tab.

Flokdyr

Vi vil gå meget langt for at høre til i en gruppe. Det gør også at vi meget nemt lader os rive med af flokken. Fremfor at tage velovervejede beslutninger hopper vi med på vognen og gør som de andre. Det kaldes også lemminge-effekten.

Ankerpunkter

Historiske priser, budgetpriser eller helt tilfældige tal kan få betydning for de beslutninger vi træffer. Men fordi noget har været dyrere eller billigere end det er nu, er det ikke ensbetydende med at vi rammer de gamle priser igen. Eller fordi noget er over eller under din budgetpris er det ikke sikkert vi kan opnå budgetprisen.

Du kan naturligvis læse meget mere om følelser i beslutninger i Hulemænd i habitter:

Hulemænd i habitter 3. udgave

Link til indslag på Jyske Invest.

Seneste blogs

Mest populære

Nyheder

Køb bøger

Send en besked

Ansvarsfraskrivelse

Indholdet på Hulemandens er udelukkende til generel informationsbrug og er ikke ment som finansiel rådgivning. Brugere bør ikke fortolke indholdet som specifikke anbefalinger eller rådgivning til deres finansielle situation.
Selvom vi stræber efter at sikre nøjagtigheden og aktualiteten af informationen, garanterer vi ikke for rigtigheden, fuldstændigheden eller aktualiteten af det materiale, der præsenteres.
Investering indebærer risiko, og enhver investeringsbeslutning truffet på grundlag af informationen på Hulemandens er på brugerens eget ansvar. Jeg er ikke ansvarlige for tab eller skader, der opstår som følge af sådanne beslutninger.
Indholdet på Hulemandens udgør ikke professionel finansiel eller investeringsrådgivning. Brugere bør søge uafhængig professionel rådgivning, før de foretager nogen form for investering.
Indholdet på Hulemandens kan ændres uden varsel. Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer eller opdateringer når som helst.