Vi danskere har stadig mange penge stående på konti. Nogle af dem venter måske på at blive investeret i aktier – men hvilken strategi skal man vælge i øjeblikket?
Måske er du også en af dem, der har penge stående i banken? Det kan være du også overvejer om nogen af dem skal investeres i aktier? Men efter store fald – som vi jo har oplevet i 2022 – er det ikke nemt at købe. Heller ikke selvom vi gerne vil købe billigt og sælge dyrt, når vi investerer, for psyken kommer i vejen. Det kan du læse meget mere om i Når hulemænd investerer!
Ingen kan forudsige!
Mange prøver hver dag at forudsige udviklingen på de finansielle markeder – få lykkes med det. Og de få er som regel mere heldige end dygtige, viser det sig senere. Derfor er det ikke muligt at ramme bund og top og du bør i stedet bruge andre værktøjer.
Et godt værktøj er “at investere løbende”, hvor man ikke tager udgangspunkt i markedets øjeblikkelige situation. I stedet følger man den plan man lagde.
Hør om et af disse værktøjer her: