Man kan bruge adfærdsøkonomi til at opnå bestemte resultater. Men det behøver ikke at være et nudge når man får piloter til at spare på brændstoffet.
Nudge er meget populært og omtales mange steder. Især siden Richard Thaler og Cass R. Sunsteins bog Nudge, har begrebet fået vind i sejlene og bruges i dag af offentlige myndigheder mange steder i verden. I London har de fået flere til at betale p-bøder og i Chile har de fået strandgæster ind i skyggen. Det er dog ikke al nudging, der virker over tid.
Mange misforstår begrebet og mulighederne – for der er nogle definitioner et nudge skal leve op til.
Et nudge er en intervention, der ikke burde betyde noget for vores adfærd i princippet, men gør det i praksis
I dag vil jeg sætte fokus på et forsøg, der ikke er nudging, men som også bruger adfærdsøkonomi til at opnå et bestemt resultat. Forsøget foregik i i luftfart, hvor brændstof er en stor udgiftspost. Samtidig er det også vigtigt, at fokus på brændstoføkonomi ikke gør flyvningen mindre sikker.
Derfor valgte man hos Virgin Atlantic, at prøve at gå en ny vej. Sammen med forskere fra University of Chicago og London School of Economics and Political Science lavede man et forsøg med piloterne over otte måneder. Selskabets piloter blev forsøgt påvirket til at spare på brændstof på en af fire måder:
Alle grupper sparede på brændstoffet, men den største besparelse opnåede den sidste gruppe. Til gengæld følte gruppe et og tre større jobtilfredshed over den analyserede periode. Ingen af grupperne fik økonomisk vinding af besparelsen. Endnu et bevis for er det altså ikke er nødvendigt med bonus for at få ansatte til at gøre deres arbejde!
Ydermere viste undersøgelsen også at brændstofbesparelsen varede ved. Piloterne holdt fast i de gode nye vaner og fortsætte med det mindskede brændstofforbrug over den målte periode.
Forskerne slår fast, at det er den mest omkostningseffektive måde at opnå besparelser på i flyindustrien. Piloterne kan nemlig foretage en række valg under flyvningen, der kan påvirke brændstofforbruget den ene eller den anden vej.
Du kan finde mere om deres forsøg her.
Indholdet på Hulemandens er udelukkende til generel informationsbrug og er ikke ment som finansiel rådgivning. Brugere bør ikke fortolke indholdet som specifikke anbefalinger eller rådgivning til deres finansielle situation.
Jeg anvender AI-værktøjer til idéudvikling, strukturering af artikler, korrekturlæsning og som assistent i skriveprocessen. En stor del af bloggens illustrationer og visuelle elementer er skabt helt eller delvist ved hjælp af AI-billedgeneratorer.
Selvom vi stræber efter at sikre nøjagtigheden og aktualiteten af informationen, garanterer vi ikke for rigtigheden, fuldstændigheden eller aktualiteten af det materiale, der præsenteres.
Investering indebærer risiko, og enhver investeringsbeslutning truffet på grundlag af informationen på Hulemandens er på brugerens eget ansvar. Jeg er ikke ansvarlige for tab eller skader, der opstår som følge af sådanne beslutninger.
Indholdet på Hulemandens udgør ikke professionel finansiel eller investeringsrådgivning. Brugere bør søge uafhængig professionel rådgivning, før de foretager nogen form for investering.
Indholdet på Hulemandens kan ændres uden varsel. Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer eller opdateringer når som helst.
