markus-spiske-iar-afB0QQw-unsplash

Pas på med dark patterns

Flere myndigheder begynder at holde øje med, om udbydere bruger adfærdsdesign med onde hensigter. Det kaldes dark patterns, og nu er Amazon kommet i søgelyset.

Brugt på den rigtige måde kan adfærdsdesign være til stor hjælp på din hjemmeside. Ved at tale til kunders System 1, kan du få bedre konvertering og få flere ordrer, kontakter, downloads eller hvad nu dit vigtigste CTA er.

Men det kan også bruges på en negativ måde. Det fortalte Niels Krøjgaard blandt andet om i podcasten Snyd og bedrag. Han havde oplevet at kriminelle brugte Cialdinis syv søjler, når de forsøgte at snyde ældre kvinder i dating-scam eller få andre til at købe crypto-valuta.

Det er dog ikke kun kriminelle, der bruger dark patterns. Det viste en undersøgelse fra EU af 399 onlineshops. Det viste sig at 148 shops (37%) gjorde brug dark patterns. Mere specifikt fandt de:

  • 42 brugte falske countdown timers (urgency)
  • 54 pegede forbrugerne mod bestemte valg – enten via det visuelle design eller sprogvalget (boost)
  • 70 gemte vigtig information eller gjorde det vanskeligt at finde den (friction)
  • 23 websider skjulte information, for at manipulere forbrugere til at tegne abonnement (friction)

Du kan læse mere om den undersøgelse her.

FTC mener Amazon snyder kunder til Prime-abonnement

Nu er amerikanske FTC så faldet over et dark pattern hos Amazon. FTC mener at Amazon snyder deres kunder ind i et prime-abonnement – et abonnement det så er meget vanskeligt at komme ud af igen. De skriver blandt andet sådan her i anmeldelsen af Amazon:

Amazon used manipulative, coercive, or deceptive user-interface designs known as “dark patterns” to trick consumers into enrolling in automatically-renewing Prime subscriptions.

Fra FTCs anmdeldelse

Mange abonnementsvirksomheder gør det vanskeligt at komme ud. Det skrev jeg om tilbage i 2021 i denne blog. Noget kan tyde på at myndighederne vil til at holde øje med den slags. I Tyskland har de for eksempel vedtaget en lov, der kræver en meget nem mulighed for at opsige abonnementer. Se mere her.

Husk etikken når du bruger adfærdsdesign!

Få mail når der er nyt​

Lær mere om adfærdsøkonomi

  • Cover til Hulemænd i habitter af Jens Balle

    Hulemænd i habitter – 3. udgave

    kr. 199,00
    Tilføj til kurv

Leder du efter noget specielt?

Andre blogs om nudge og adfærdsdesign