rodion-kutsaev-ySNkCkdKyTY-unsplash

Kunsten at købe julegaver

Så er det igen den tid på året, hvor vi skal købe gaver til vore nære. Selvom man siger “det er tanken, der tæller” så er det ikke altid nok, er min erfaring.

Det er tanken, der tæller

Vi har vist alle prøvet at modtage gaver det var svært at vise glæde over. Eller som vi efterfølgende aldrig bruger. Faktisk er det jo en af forretningsplanerne bag gavekort – rigtig mange udløber inden de bliver brugt!

Der er mange følelser involveret i at give og modtage gaver. Jeg er ikke særlig god til nogen af dem (siger mine nærmeste) så måske jeg også skal holde mig til disse råd? De gælder ikke kun for julegaver men ligeså vel for gaver generelt!

Hold dig til ønskelisten

Mange forsøger at glæde modtageren ved at forsøge at tænke selv. Enten køber man noget andet end det på en ønskeliste, eller også ‘opgraderer’ man det ønskede.

Det tager dog ofte udgangspunkt i ens egne holdninger eller ønsker og det passer ikke nødvendigvis overens med modtageren.

En undersøgelse fra 2011 af Francesca Gino og Francis J. Flynn, som blev offentliggjort i Journal of Experimental Social Psychology, viste at gavemodtagere satte meget større pris på gaver, de specifikt havde ønsket sig. Sjovt nok forventede gavegivere, at modtageren ville blive lige så glad for gaver, der ikke fremgik af ønskelisten.

At giveren har det sådan hænger sammen med spotlight-effekten, der handler om at det, vi selv har fokus på, tror vi også andre har samme fokus på. Vi ser nemlig i høj grad verden gennem egne øjne med filter. Men andre ser måske ikke det samme.

Weihnachtsgeschenke

Hold igen med indpakningen

I nogle butikker oplever jeg næsten at indpakningen er blevet til en kunstform. Hjørner foldes, sløjfer bindes og indpakningsbånd flænses til den store guldmedalje. Alt imens vi står og bliver utålmodige, varme i vores vintertøj og er klar til at komme videre.

Desværre kan den fancy indpakning også have negativ indflydelse på modtagelsen af gaven. Det får nemlig forventningerne til indholdet til at stige.

Professorerne Ravi Dhar og Nathan Novemsky fra Yale viste i en række forsøg, at indpakningen var med til at sætte forventningerne til gaven. Så når deltagerne i forsøget modtog en gave, der ikke helt var den ventede, blev de mere skuffede, hvis indpakningen var flot.

Det er derfor værd at overveje at tage gaven med hjem og selv pakke den ind. Så sparer du både tid i butikken og sætter samtidig dit eget præg – og niveau – for indpakningen.

Dyrere gør det ikke bedre

En typisk taktik er at købe noget dyrere for det må jo gøre modtageren glad. Men det er ikke nødvendigvis løsningen.

I en undersøgelse fra 2009 offentliggjort i Journal of Experimental Social Psychology viste Francis J. Flynn og Gabrielle S. Adams, at givere forventer at modtagers glæde stiger i takt med værdien af gaven. Men modtageres glæde viste ikke denne sammenhæng. De blev ikke mere glade for de dyre gaver.

God fornøjelse med juleindkøbene! Stadig i tvivl om hvad du skal give? Måske Hulemænd i habitter er et godt bud – den bliver alle glade for! 🙂

Få mail når der er nyt​

Lær mere om adfærdsøkonomi

  • Cover til Hulemænd i habitter af Jens Balle

    Hulemænd i habitter – 3. udgave

    kr. 99,00kr. 199,00
    Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page

Leder du efter noget specielt?

Andre blogs om nudge og adfærdsdesign