Mange iværksættere drømmer om at lave en abonnementsservice. Det er nemlig en god vej til at score kassen. Mange kunder får sig nemlig aldrig meldt fra abonnementer igen – spørg bare fitnesscentre!
Vi har tendens til at begå de samme fejl, når vi bevæger os på forskellige markedspladser. Økonomisk teori tog – tidligere? – udgangspunkt i at vi var rationelle mennesker, der kunne foretage det mest økonomisk fornuftige valg hver gang. Enhver der har været gift, ved at sådan er vi mennesker ikke.
Vi har nemlig ikke kapacitet til at tænde for hjernen hver gang, vi skal træffe beslutninger og derfor bliver mange beslutninger taget på baggrund af mavefornemmelser, erfaring fra lignende situationer eller tommelfingerregler. Eller fordi vi er sultne, søvnige, stressede, sure, glade eller andre følelser, der også kan spille ind på vore beslutninger.
De fleste kender efterhånden til begrebet nudge og mange har også hørt om at regeringer og offentlige myndigheder tager nudge-tankegangen til sig.
Et nudge er en intervention, der ikke burde betyde noget for vores adfærd i princippet, men gør det i praksis
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen herhjemme har også kigget på adfærdsøkonomien i en ny rapport om de fejl vi typisk begår på forskellige markeder.
Rapporten er udarbejdet sammen med iNudgeyou og kigger på for eksempel abonnementer og ydelser i pakkeform, som er to områder vi ofte agerer irrationelt omkring. Abonnementer får vi ikke opsagt og ydelser i pakkeform kan vi ikke gennemskue – bare tænk på Dan Arielys eksempel med The Economist:
Rapporten kigger på i alt seks typer af transaktionsformer, hvor vi som forbrugere har en risiko for at over- eller underforbruge på grund af måden vi tænker på.
Du kan finde hele Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport på deres hjemmeside.
