En dialog med et familiemedlem om fart i trafikken, gav anledning til at undersøge psykologien bag. For dialogen handlede om tidsbesparelsen, som min modpart mente var meget stor, mens jeg argumenterede om marginal besparelse. Men hvorfor er det at vores hjerne lader sig narre? Læs med her.
I en verden, hvor tid ofte er penge, har vi tendens til at opfatte enhver forsinkelse som et tab, der skal undgås. Denne opfattelse, kendt som time loss bias, kan føre til irrationelle valg i trafikken, særligt når det gælder vores kørestil og hastighedsvalg. Et studie, Reducing the Time Loss Bias: Two Ways to Improved Driving Safety and Energy Efficiency, dykker ned i, hvordan denne bias påvirker vores beslutninger og undersøger to lovende interventioner, der kan forbedre både trafiksikkerhed og energieffektivitet.
Hvad er Time Loss Bias?
Time loss bias opstår, når vi mennesker overestimerer tidstabet ved at køre langsommere.
Mange bilister tror, at det vil koste betydelig tid at sænke hastigheden, især når de kører hurtigt. Denne opfattelse kan føre til farlig kørsel og forhøjede brændstofudgifter, da vi forsøger at holde høj fart, selv når det ikke er nødvendigt eller sikkert.
Men tidstabet er markant forskelligt afhængig af din hastighed. Kører du 40 km/t og sænker det til 30 km/t, så koster det dig 10 minutter på en strækning på 10 km. Kører du 90 km/t og sænker farten til 80 km/t, koster det dig kun 2 minutter!
Og kører du 140 km/t på motorvejen i stedet for de tilladte 130 km/t, sparer du kun ca 20 sekunder over en strækning på 10 km!
Det bedste råd til at komme rettidigt frem, er stadig at køre hjemmefra i god tid!
Interventioner til at reducere Time Loss Bias
Nu har du fået indblik i hvor lidt tid du sparer, men det glemmer du sikkert når du igen sidder i bilen. Hvad kan man så gøre for at nudge dig til at køre mere lovligt? Det har studiet, der blev udført af adfærdsforskere, to forslag til. De har begge vist sig at kunne mindske time loss bias og skabe bedre adfærdsmønstre.
- Paceometeret: Dette værktøj visualiserer, hvordan tidsgevinsten reelt er minimal, selv ved høje hastigheder. Paceometeret viser bilister, at forskellen mellem at køre 100 km/t og 120 km/t ofte kun udgør få minutters tidsbesparelse, hvilket hjælper med at korrigere den mentale bias og skabe en mere præcis vurdering af, hvordan hastighed påvirker tiden.
- Pop-up Assistenten: Denne anden tilgang er en teknologisk løsning, hvor bilister får små notifikationer, når de er i færd med at køre for hurtigt i forhold til de potentielle tidsbesparelser. Pop-up assistenten minder dem om, at gevinsten ved at øge hastigheden er marginal, og viser dem, hvor mange sekunder eller minutter der reelt spares. Denne intervention bygger bro mellem adfærd og opfattelse, så chaufførerne kan foretage mere informerede og energibesparende valg.
Resultaterne og deres betydning
Studiet fandt, at begge metoder reducerede time loss bias betydeligt blandt forsøgspersonerne. Paceometeret og Pop-up assistenten fik bilister til at tilpasse deres hastighed og derved reducere både brændstofforbruget og risikoen for ulykker. Resultaterne viser, at vi, ved at ændre måden, vi opfatter tidsbesparelse på, kan skabe en positiv effekt på både trafiksikkerhed og miljø.
Konsekvenser for fremtidens trafikdesign
Disse fund åbner op for en ny forståelse af, hvordan adfærdsdesign kan påvirke trafik- og energipolitik. Hvis disse interventioner blev indarbejdet i moderne køretøjer, kunne vi muligvis ændre den måde, folk tænker om hastighed og tidstab. Ideen om at bruge små, psykologisk informerede nudges, der guider os til sikrere og mere bæredygtige kørselsvalg, understøtter et skift mod en mere bæredygtig og ansvarlig trafikadfærd.
Adfærdsøkonomi i kørselsadfærd
Reducing the time loss bias er et fremragende eksempel på, hvordan adfærdsøkonomi kan bruges til at forbedre beslutningsprocesser på måder, der har både individuelle og samfundsmæssige fordele. Ved at tackle den misforståelse, at højere fart betyder stor tidsbesparelse, kan vi hjælpe bilister med at træffe bedre beslutninger, der sparer energi, øger sikkerheden og reducerer stress.
Studiet understreger, hvor vigtig adfærdsvidenskab er i designet af interventioner, der kan forbedre sikkerhed og miljø. Fremtiden kunne måske endda byde på en ny generation af smarte bilsystemer, der aktivt bruger principper fra adfærdsøkonomi for at hjælpe bilister med at træffe mere informerede og bæredygtige valg i trafikken.
Læs mere her.
