Januar er højtiden for at blive bedre mennesker. Mange skal i gang med at motionere, drikke mindre, holde med at ryge, spise sunderre, tabe sig eller bruge færre penge. Bare det snart er februar, for så er det heldigvis glemt igen.
De fleste har noget de gerne vil ændre ved sig selv. Og de fleste vil helt sikkert også gøre det. I morgen.
For vi har rigtig svært ved at udskyde dækningen af et behov eller lade være med noget i dag, selvom vi ved at vi vil have glæde af det i morgen. Lad mig komme med et eksempel:
- Langt de fleste ved det er farligt at ryge og at der er mange fordele ved at stoppe
- Langt de fleste har hørt om fordelene ved at komme i gang med at dyrke regelmæssig motion
- Mange har hørt om fordelene ved hæve-sænke borde, alligevel er det de færreste, der bruger muligheden i dagligdagen
På samme måde har mange også svært ved at “komme i gang” med de rigtigte tiltag omkring deres økonomi. Det vil for eksempel være rigtig smart at starte meget tidligt med, at spare op til penisonen. Alligevel udskyder mange det, fordi de hellere vil bruge pengene her og nu.
Men kommer man i gang med opsparingen, kan man få glæde af renters-rente-effekten.
Renters rente er verdens 8 vidunder. De, der forstår det, tjener – de, der ikke forstår det, betaler
Albert Einstein
App kan hjælpe dig på rette vej
Måske kan man bruge apps og andre værktøjer, til at få sig selv i gang med at spare op og derved få en bedre økonomi. Det forsøger amerikanske Qapital, der bl a har Dan Ariely tilknyttet. De har lanceret en app, der dykker ned i andre apps for at hjælpe os med at spare op.
Man kan kalde det en slags elektronisk bandekasse. En bandekasse er lidt træls, når man betaler, men når man så bruger det opsparede beløb på et senere tidspunkt, så er det meget rart.
På samme måde med Qapital. Her opspares små beløb hen ad vejen som samlet set bliver til en del. Ligesom i det gode danske ordsprog, mange bække små……
Oversat til danske forhold, kunne man for eksempel kæde opsparingen sammen med disse services:
- Google Assistent: Indsæt et bestemt beløb på opsparingen, hver gang du siger en bestemt sætning til din enhed.
- MobilePay: Tjener du lidt ved siden af dit 8-16? Hvis du modtager betaling på MobilePay, kunne man automatisk sætte lidt til side hver gang, der går penge ind.
- Facebook: Flyt et beløb til opsparingen, hver gang du poster eller liker på Facebook.
- Garmin, Fitbit, Endomondo eller Strava: Fejr når du når dine daglige mål, ved at overføre et beløb til opsparingen
- YouTube: Overfør, når du er aktiv på YouTube
- Finans: Saving for a rainy day – sæt penge til side, hver gang danske aktier falder.
Der er sikkert andre områder en klog entrepenør kunne tage fat i. Sikkert er det at mange af os kunne bruge hjælp og små skub i den rigtige retning.
Du kan læse mere om Qapital her.