Kahneman: Tre krav til at følge sin intuition

Man hører af og til udtrykket “Følg din mavefornemmelse”. Men er det nu en god ide? Det har Nobelpristager Daniel Kahneman en holdning til, og han mener tre krav skal opfyldes, før man skal følge sin mavefornemmelse.

Daniel Kahneman var sammen med Amos Tversky med til at bane vejen for adfærdsøkonomi via deres forskning. Sammen har de stillet mange spørgsmål – for det er sådan meget af deres forskning er startet – der har ført til interessant indsigt i os mennesker.

Photo by Kristaps Grundsteins on Unsplash

Bl a har de været med til at definere de to systemer 1 og 2. System 1 kalder Kahneman også for “the fast thinking system”, da det er det vi først søger svaret i. Dermed kan det måske også sammenlignes med mavefornemmelsen, da system 1 ikke rigtigt kan lave problemløsning. Det kræver at vi tænder for system 2.

System 1 baserer sig derimod hovedsagelig på erfaringer og/eller tommelfingerregler.

Det har han skrevet om i hans bestseller Thinking fast and slow. Og han kom på World Business Forum i november 2018, med tre krav, der alle skal være opfyldt, hvis man skal kunne følge sin intuition/mavefornemmelse:

1: Er der reelt gentagelse/mønster omkring det du skal tage beslutning om?

Intuition stammer fra erfaring, så for at du kan bruge den, skal problemstillingen, din mave løser, være en del af et genkendeligt mønster eller en trend.
Men hvor ofte oplever man det i virkeligheden? Skakspillere oplever det ofte, men i den virkelige verden, kan det være småt med gentagelser og meget nøjagtige mønstre. Naturligvis er det blandt andet sådanne mønstre finansanalytikere – med større eller mindre succes – prøver at forudsige.

2: Har du stor erfaring med området?

Mavefornemmelser virker bedst, når de er bygget på erfaring. Derfor er det vigtigt kun at agere på mavefornemmelsen, når man har stor erfaring på området. Det giver nemlig mulighed for at kunne genkende mønstre og situationer.

3: Giver dit valg øjeblikkelig feedback?

Det ikke nok at have erfaring og øvelse indenfor et område, for at man kan lade mavefornemmelsen råde. Man kan jo have masser af erfaring men stadig være dårlig til det. Det vil betyde, at erfaringsgrundlaget ikke er velegnet til at tage beslutninger på baggrund af.
Man skal også have modtaget feedback på den opnåede erfaring. Tag eksemplet The Beatles, som Malcolm Gladwell fremhæver i sin bog Outliers, hvor han slår på tromme for 10.000 timers reglen. The Beatles tog tidligt – og meget unge – til Reperbahn i Hamburg for at optræde. Det gav dem masser af erfaring og var – ifølge Gladwell – medvirkende til deres store succes.
Men det væsentlige i denne erfaring er, at The Beatles fik masser af feedback for deres optrædender. Kunne de fulde tyskere på Reperbahn ikke lide det de hørte, var der kontant afregning.
Så beslutningen skal give øjeblikkelig feedback, for at man kan bruge sin mavefornemmelse, fremhæver Daniel Kahneman.

Rutine og gentagelse skal være til stede

Nogle ret konkrete krav, der skal opfyldes, før vi kan bruge intuitionen. Men vi gør det alligevel tit. For eksempel når vi kører bil. Men der kan de tre krav også være opfyldt. Den nye (eller mindre øvede) trafikant er ofte meget mere opmærksom, mens den øvede i højere grad lader intuitionen styre. Og i trafikken er der – hvis vi alle følger reglerne – mønstre og genkendelighed og der er også øjeblikkelig feedback (læs trafikuheld).

Men når vi investerer eller tager beslutninger på jobbet, er det måske en god ide, at gå lidt dybere til værks?

Få mail når der er nyt​

Lær mere om adfærdsøkonomi

  • Cover til Hulemænd i habitter af Jens Balle

    Hulemænd i habitter – 3. udgave

    kr. 99,00kr. 199,00
    Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page

Leder du efter noget specielt?

Andre blogs om nudge og adfærdsdesign