Vi gør ikke altid det vi siger

Vi har oplevet et par valg de seneste år, der tydeligt beviser, at det er ikke altid vi reelt gør det vi siger. Ikke meget tydede på Trump ville vinde eller at UK virkelig ville #BREXIT. Men virkeligheden blev noget andet end meningsmålingerne.

Det bør måske stille mange flere spørgsmålstegn ved fokusgrupper og meningsmålinger, da de ikke altid giver det rigtige billede.

Et kendt etisk dilemma handler om, hvorvidt du vil redde fem personer, men derved være skyld i en persons død. Tænk lidt over det – hvad ville du svare? Du kan redde fem, men vil dræbe en.

Dilemmaet handler ofte om et køretøj, der har retning mod de fem personer – du har så mulighed for at skifte retning på køretøjet, men det vil så ramme den ene person. Vil du skifte retning? Hvad nu hvis den ene person er et barn? Eller en ene-forsørger til fem børn? Dilemmaet kan gøres mere komplekst på mange måder.

Men det er indtil nu kun lavet i teoretisk form. Der er ingen – så vidt jeg ved – der har ført det ud i livet. Før nu.

Teori vs praksis

På Ghent University i Belgien har de ført eksperimentet ud i livet – dog ikke med mennesker, men med mus. Forsøgspersoner kunne redde fem mus i et bur fra dødeligt stød, ved at trykke på en knap, der så førte strømmen over til en enkelt mus i et andet bur.

Forsøget delte de i to. Halvdelen skulle tage stilling til, hvorvidt de ville trykke på knappen, efter at have fået forklaret dilemmaet. Altså forholde sig teoretisk til spørgsmålet.

Den anden halvdel stod fysisk foran knappen og de to bure med hhv fem og en mus i. De fik så 20 sekunder til at trykke på knappen eller lade være. Altså en praktisk situation.

Altså et forsøg, der måler på teori vs praksis.

Og resultatet viste markant forskelle. Stillet overfor det teoretiske dilemma ville 66 % trykke på knappen. Men da det var virkelighed var dette tal oppe på hele 84 %.

Der er altså forskel på den teoretiske og den praktiske situation. Det har man altid vidst, men man har hidtil troet at det ville virke omvendt. Altså at færre ville trykke på knappen, når det var virkelighed.

I sandhedens interesse led ingen mus under forsøget. Ingen fik stød eller blev udsat for anden lidelse. Flere af forsøgspersonerne var dog følelsesmæssigt påvirkede af at skulle “lege gud” over musene.

Måske du også vil finde Milgrams forsøg om at autoriteter interessant? Her instrueredes forsøgspersoner til at give andre deltagere stigende stød. Læs mere her.

Du kan læse mere om forsøget med mus her.

Få mail når der er nyt​

Lær mere om adfærdsøkonomi

  • Cover til Hulemænd i habitter af Jens Balle

    Hulemænd i habitter – 3. udgave

    kr. 99,00kr. 199,00
    Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page

Leder du efter noget specielt?

Andre blogs om nudge og adfærdsdesign