Photo by christian buehner on Unsplash

Billigere ved dårligt humør ?️ ??

Måske har du tidligere læst mit indlæg om varierende priser ved svingende temperatur (Må temperaturen bestemme prisen?)? Her beskrev jeg hvordan CocaCola ville lade temperaturen bestemme prisen på CocaCola i automater.

Det vil nok ikke overraske de fleste, at der sælges flere colaer, når det er varmt. Derfor lyder det næsten logisk at lade priserne stige, når det bliver varmt.

Men det brød forbrugerne sig ikke om, og derfor blev det aldrig gennemført. Til gengæld har forbrugerne taget godt imod et lignende forsøg fra Snickers.

Du er ikke dig selv

Du har sikkert set Snickers’ kampagne med overskriften “Du er ikke dig selv, når du er sulten”. En kampagne, der tager udgangspunkt i teorien bag “hangry” (læg mærke til ordspillet, hvor ordene hungry og angry kombineres).

Teorien bygger på at ændringer i blodsukker påvirker dit humør og de fleste har sikkert prøvet at bide af andre, når man var sulten.

Vi udløser adrenalin og cortisol, når vi er sultne – det er i bund og grund et overlevelsesinstinkt

Felicity Curtain, Dietitians Association of Australia

Det tog Snickers udgangspunkt i deres kampagne i Australien, hvor de lod det kollektive humør være med til at bestemme prisen på Snickers.

Til kampagnen udviklede man en algoritme – kaldet Hungerithm – som målte humøret på internettet. Hungerithm tjekkede opslag på sociale medier og identificerede brugen af negative ord.

Jo flere negative ord og dermed negative opslag, jo billigere blev din Snickers i en række 7-eleven.

I modsætning til Coca Colas kampagne, der ville gøre cola dyrere når efterspørgslen steg, tog kunderne godt imod kampagnen fra Snickers. Det skyldes formentlig, at kampagnen gjorde Snickers billigere og dermed ikke “straffede” deres kunder med dyrere priser. Det samme var gældende for en kampagne Ejner Hessel kørte på vinterdæk. Det kan du høre mere om her:

Tag det med i dine overvejelser, hvis du vil lave forsøg med varierende priser på dine varer. Du må gerne gøre det billigere, men vi kan ikke lide, hvis prisen stiger.

Få mail når der er nyt​

Lær mere om adfærdsøkonomi

  • Cover til Hulemænd i habitter af Jens Balle

    Hulemænd i habitter – 3. udgave

    kr. 99,00kr. 199,00
    Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page

Leder du efter noget specielt?

Andre blogs om nudge og adfærdsdesign